derfor skal du stemme venstre
VI ARBEJDER FOR FRIHED TIL DEN ENKELTE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB
- God velfærd kræver en solid økonomi
- Bedre vilkår for patienter og personale
- Udlændinge skal bidrage til fællesskabet
- En bæredygtig fremtid
- Alle skal med i fællesskabet
- Et erfarent lederskab i usikre tider
Rigsadvokaten har meddelt min forsvarer, at Justitisministeren har returneret min sag til Rigsadvokaten, da Justitsministeren ikke kan tiltræde, at der kan rejses tiltale mod mig for overtrædelse af straffeloven para. 109, eftersom der ikke er flertal i Folketinget til at give samtykke hertil.
Rigsadvokaten har desuden oplyst, at behandlingen af sagen herefter nu fortsætter ved anklagemyndigheden.
Jeg tager det oplyste til efterretning og går fremtiden i møde med sindsro. Som det er fremgået af mine hidtidige udtalelser i anledning af sagen, er det min faste overbevisning, at jeg ikke har gjort noget forkert, og da slet ikke noget, der minder om landsskadelig virksomhed.
Jeg vil nu glemme sagen til i næste uge og i stedet slappe af med min familie i Kristihimmelfartsdagene.
På den ene side siger den gamle politiske fighter i mig, at jeg ville have kæmpet for at blive frifundet, hvilket blandt andre en række juridiske professorer har anset for sandsynligt.
På den anden side havde jeg jo besluttet at udtræde af Folketinget efter næste valg for at nyde mit otium, og her indgik der jo ikke ligefrem planer om at jeg skulle gå ud og ind i retssale i måske flere år i en principsag om oppositionspolitikeres ytringsfrihed.
Så personligt er jeg i dag lidt mellemfornøjet, men familie og nærmeste er tilgengæld glade og lettede over dette punktum, så det er jeg sikkert også, når det hele er kommet lidt på afstand.
Jeg opfatter det sådan, at der i dag er sat endeligt punktum.
Der er ikke noget, som overrasker mig længere med den her regering, Danmark har. Jeg mener ikke, at jeg har sagt noget, som ikke allerede var sagt i offentligheden. Jeg synes, det er meget sigende, at jeg har kritiseret regeringen i den her sag, og så bliver jeg efterfølgende sigtet for landsforræderi af regeringen. Jeg håber inderligt, at offentligheden og alle Folketingets medlemmer nu kan få indsigt i, hvad det er, som regeringen mener, at jeg har gjort, som er landsforræderi, så Folketingets medlemmer ikke skal stemme i blinde.
Jakob Ellemann-Jensen:
“Nu skal regeringen beslutte, om der skal rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen. Såfremt regeringen vil det, skal Folketinget drøfte om Claus Hjort Frederiksens immunitet skal ophæves.
I min optik er det utænkeligt, at Folketingets medlemmer skal stemme i blinde. Hvert eneste folketingsmedlem er alene bundet af sin egen overbevisning. Det står i Grundloven, og derfor skal alle folketingsmedlemmer selvfølgelig have indblik i de sager, som Folketinget stemmer om. Det gælder også i denne sag”.
Venstre har stillet nedenstående spørgsmål til sigtelsen mod mig for landsforrædderi. Jeg ved det er et langt opslag men det er vigtigt at få afklaret disse spørgsmål.
Min forsvarer Rene Offersen har lavet et opslag på sin facebook. Det bringes nederst
Venstres spørgsmål;.
Spørgsmål til justitsministeren (14 dages frist)
Udvalgsspørgsmål
1. Ministeren bedes oplyse, hvornår hhv. ministeren, justitsministeriet og ministerens særlige rådgiver
blev bekendt med sigtelsen mod daværende FE-chef, Lars Findsen?
2. Ministeren bedes oplyse, hvornår hhv. ministeren, Justitsministeriet og ministerens særlige rådgiver
første gang blev bekendt med eventuelle overvejelser om efterforskning og/eller sigtelse mod
forhenværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen?
3. Ministeren bedes oplyse, hvornår hhv. ministeren, Justitsministeriet og ministerens særlige rådgiver
første gang blev bekendt med sigtelsen mod forhenværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen?
4. Vil ministeren garantere, at spørgsmålet om sigtelsen af folketingsmedlem fra oppositionen Claus
Hjort Frederiksen ikke har været diskuteret i regeringens sikkerhedsudvalg og/eller blandt
medlemmer af regeringen inden den 20. december 2021?
5. Ministeren bedes oplyse, hvornår spørgsmålet om sigtelse af folketingsmedlem fra oppositionen Claus
Hjort Frederiksen blev bekendt for ministeren første gang? Og hvornår spørgsmålet om sigtelse har
været drøftet mellem medlemmer af regeringen formelt og uformelt? Og hvornår spørgsmålet om
sigtelse har været diskuteret i regeringens sikkerhedsudvalg og/eller blandt medlemmer af
regeringen?
6. Ministeren bedes oplyse, hvornår spørgsmålet om sigtelse af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen
er blevet drøftet med statsministeren eller andre ministre? Ministeren bedes i bekræftende fald
redegøre for, hvilke ministre justitsministeren har drøftet sigtelsen med, og hvornår det konkret er
sket?
7. Ministeren bedes oplyse, om beslutningen om sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen på
noget tidspunkt har været diskuteret i regeringens sikkerhedsudvalg, hvor statsminister Mette
Frederiksen sidder for bordenden?
8. Vil ministeren oplyse, om sigtelsen af Claus Hjort Frederiksen er blevet drøftet med embedsmænd i
Statsministeriet? Ministeren bedes i bekræftende fald redegøre for, hvilke embedsmænd ministeriet
og/eller justitsministeren har drøftet sagen med, og hvornår det er sket?
9. Vil ministeren oplyse, om statsministeren eller andre ministre blev orienteret om sigtelsen af Claus
Hjort Frederiksen? Ministeren bedes i bekræftende fald redegøre for, hvilke ministre justitsministeren
har drøftet sagen med, og hvornår det er sket.
10. Vil ministeren oplyse, hvornår embedsmænd i Statsministeriet første gang blev orienteret om sigtelsen
af Claus Hjort Frederiksen? Ministeren endvidere redegøre for, hvilke embedsmænd som ministeriet
og/eller justitsministeren har drøftet sagen med, og hvornår det er sket.
11. Claus Hjort Frederiksen udtalte sig første gang offentligt om det dansk-amerikanske samarbejde i 2020
og flere gange derefter. Vil ministeren oplyse, hvorfor han så først sigtes i december 2021 på baggrund
af avisartikler og debatprogrammer, hvor han udtalte sig stærkt kritisk mod regeringens håndtering af
den såkaldte FE-sag?
12. Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen vurderer, at Claus Hjort Frederiksen fortsat kan deltage i
møder i Udenrigspolitisk Nævn, hvor han deltager i drøftelser af fortrolige sager om rigets sikkerhed,
samtidig med, at han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 109?
2
13. Ministeren bedes oplyse om, hvornår hhv. ministeren, Justitsministeriet og ministerens særlige
rådgiver fik kendskab til FE-kommissionens konklusioner, der blev fremlagt offentligt d. 13. december
2021.
14. Ministeren bedes oplyse, på hvis initiativ man har efterforsket chefen for FE, Lars Findsen?
15. Vil ministeren oplyse, hvornår hhv. ministeren, ministeriet eller ministerens særlige rådgiver blev
bekendt med, at Politiets Efterretningstjeneste aflyttede Lars Findsen?
16. Det fremgår af Rpl. § 96.2, at ”De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed,
som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men
også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted”. Af Karnovs note til bestemmelsen fremgår, at
bestemmelsen omfatter både efterforskning og tiltale – altså politi- og anklagemyndighedens samlede
arbejde. Mener ministeren, at de offentlige anklagere agerer i overensstemmelse hermed i sagen mod
folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen?
17. Vurderer ministeren, at Pernille Skipper har brudt sin tavshedspligt, som medlem af Kontroludvalget, i
Jyllands-postens artikel: ”Eksmedlemmer af tys-tys-udvalg bryder tavsheden i FE-sagen” fra 27.
september 2020, og hvorledes adskiller et evt. brud på tavshedspligten sig fra Claus Hjort Frederiksens
udtalelser om Forsvarets Efterretningstjeneste?
18. Ministeren bedes oplyse, om der tidligere findes eksempler på at et folketingsmedlem fra oppositionen
er blevet sigtet for landsforræderiparagraffen for udtalelser, der er fremsat i den offentlige politiske
debat?
19. Ministeren bedes oplyse om efterforskningen og/eller sigtelsen af Claus Hjort Frederiksen, som
højtstående folketingsmedlem fra oppositionen, ene og alene er sket på PET’s initiativ uden
ministerens eller regeringens viden overhovedet?
20. Ministeren bedes oplyse, hvilke medlemmer af regeringen, der – foruden justitsministeren – på den
ene eller anden måde har været orienteret og/eller involveret i beslutningen om sigtelsen af Claus
Hjort Frederiksen, som højtstående folketingsmedlem fra oppositionen?
21. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Claus Hjort Frederiksen sigtes den 20. december 2021 efter
straffelovens paragraf 109, når der ikke tidligere af egen drift var sket efterforskning af ham og
selvom han i over et år forinden havde udtalt sig kritisk om regeringens håndtering af FE-sagen?
22. Hvorfor vil regeringen ikke sikre offentliggørelse af sigtelsen mod medlem af folketinget fra
oppositionen, Claus Hjort Frederiksen, når sigtelsen for landsforræderi alene omhandler udtalelser,
der er fremsat i den offentlige politiske debat? Og mener ministeren, at det er foreneligt med
principperne i et åbent og demokratisk samfund at hemmeligholde sigtelsen, der samtidig beskytter
regeringen mod yderligere kritik fra et højtstående medlem af oppositionen?
23. Vil regeringen sikre Folketinget indsigt i anklageskriftet, såfremt der rejses tiltale mod Claus Hjort
Frederiksen?
Skriftlige §20-spørgsmål til justitsministeren
24. Hvad er ministerens holdning til, at et folketingsmedlem fra oppositionen er blevet sigtet for
landsforræderi for udtalelser, der er fremsat i den offentlige politiske debat?
25. Mener ministeren, at PET’s voldsomme magtudøvelse var proportional og nødvendig ved anholdelsen
af chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste i Københavns Lufthavn, hvor det er kommet frem at
2
anholdelsen skete med hjælp fra maskinpistolbevæbnede betjente fra Politiets Aktionsstyrke? Og i
bekræftende fald, hvorfor mindre voldsomme magtanvendelsesmidler ikke kunne have været anvendt?
26. Mener ministeren, at regeringen har håndteret sagen om TET’s kritik af FE på tilfredsstillende vis?
27. Hvilken værdi mener ministeren, at en stærk efterretningstjeneste har for Danmark?
28. Mener ministeren, at det er rimeligt og i tråd med principperne for et åbent og demokratisk samfund,
hvis folketingsmedlemmer skal stemme om ophævelsen et folketingsmedlems immunitet uden, at de
forinden får forevist anklageskriftet?
29. Mener ministeren, at en regering principielt altid skal give Folketinget indsigt i et anklageskrift mod et
folketingsmedlem, såfremt der rejses tiltale mod et folketingsmedlem og Folketinget skal tage stilling
til spørgsmålet om immunitet?
30. Vil ministeren sikre Folketinget indsigt i anklageskriftet, såfremt der rejses tiltale mod
folketingsmedlem og medlem af oppositionen Claus Hjort Frederiksen? Og vil ministeren sikre, at dette
er afklaret inden Folketinget går på sommerferien? I tilfælde af ministeren ikke vil sikre dette bedes
ministeren redegøre fyldestgørende for, hvorfor regeringen mener at det er i orden at trække sagen i
langdrag og herunder om regeringen spekulerer i, at Claus Hjort Frederiksen har meddelt han ikke
genopstiller som folketingsmedlem, hvorfor spørgsmålet om afstemning om immunitet kan ”syltes”,
såfremt der først efter et folketingsvalg træffes afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod
folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen?
31. Mener ministeren, at regeringen og anklagemyndigheden snarligt og inden Folketingets sommerferie
bør træffe en afgørelse i forhold til spørgsmålet om en eventuel anklage og spørgsmål om ophævelse
af immunitet mod medlem af Folketinget for oppositionen, Claus Hjort Frederiksen?
Spørgsmål til forsvarsministeren (14 dages frist)
Udvalgsspørgsmål
32. Ministeren bedes oplyse, præcist hvornår hjemsendelserne af medarbejdere i Forsvarsministeriet og i
FE blev drøftet med statsministeren og/eller embedsmænd i Statsministeriet?
33. Hvordan blev statsministeren, andre ministre og embedsmænd orienteret om FE-sagen? Ministeren
bedes herunder også redegøre for, om det er blevet drøftet med embedsmænd i Statsministeriet – i
bekræftende fald bedes ministeren redegøre for hvilke embedsmænd, og hvornår det er sket.
34. Ministeren bedes oplyse, hvornår den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen første gang drøftede
og/eller orienterede statsministeren om sigtelse af folketingsmedlem fra oppositionen Claus Hjort
Frederiksen?
35. Ministeren bedes oplyse, hvornår spørgsmålet om sigtelse har været drøftet mellem forsvarsministeren
og medlemmer af regeringen formelt og uformelt (både før og efter regeringsrokaden i forhold til
forsvarsministerposten)? Og hvornår spørgsmålet om sigtelserne af Claus Hjort Frederiksen og Lars
Findsen første gang og efterfølgende har været diskuteret blandt embedsmænd på tværs af fx
forsvarsministeriet, justitsministeriets og statsministeriet?
36. Hvordan mener ministeren, at sigtelsen af oppositionspolitikeren og forhenværende forsvarsminister
Claus Hjort Frederiksen i sagen om FE’s samarbejde med NSA påvirker Danmarks forhold til USA og til
vores øvrige allierede?
2
37. Vil ministeren oplyse, hvilken rolle Forsvarsministeriet spillede ift. den pressemeddelelse som TET
udsendte i august 2020, der rejste skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste? Gjorde
Forsvarsministeriet eller ministeren på nogen måde forsøg på at få stoppet tilsynets pressemeddelelse
eller at få ændret ordlyden i den?
38. Ministeren bedes redegøre for, hvornår USA blev orienteret om TET’s kritik af FE’s samarbejde med
NSA.
39. Ministeren bedes kommentere på artiklen ”Eksperter med årtiers kendskab til efterretningsarbejde
sabler forsvarsminister ned for håndtering af lækage-sag” bragt i Jyllands-Posten d. 17. januar 2022 og
svare på, om ministeren i lighed med eksperterne, der udtaler sig i artiklen mener, at
”Forsvarsministeren burde have forhindret, at FE-sagen kom frem og løb løbsk”?
Skriftlige §20-spørgsmål
40. Mener ministeren, at regeringens håndtering af sagerne på Forsvarets Efterretningstjenestes område
har haft betydning for Danmarks forhold til vores allierede samarbejdspartnere?
41. Er det ministerens opfattelse, at det var den rigtige beslutning at hjemsende tidligere FE-chef, Lars
Findsen, og en række øvrige ledende ansatte i FE, set i lyset af, at regeringens egen
undersøgelseskommission ikke fandt grundlag for kritik af FE eller enkelte medarbejdere i FE?
42. Hvad vil ministeren konkret gøre for genoprette de medarbejderes renommé, der blev hjemsendt i
forbindelse med kommissionsundersøgelsen af TET’s kritik af FE?
Spørgsmål til statsministeren (14 dages frist)
Udvalgsspørgsmål
43. Statsministeren bedes oplyse om, hvornår hhv. ministeren, ministeriet og ministerens særlige
rådgivere blev bekendt med sigtelsen mod Lars Findsen.
44. Statsministeren bedes oplyse om, hvornår hhv. ministeren, ministeriet og ministerens særlige
rådgivere blev bekendt med sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen.
45. Hvornår blev statsministeren, Statsministeriet eller statsministerens særlige rådgiver første gang
orienteret om den kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, som TET rejste i august 2020 forud for
TET’s offentliggørelse af pressemeddelelsen om samme?
Min forsvarer Rene Offersens opslag på sin facebook:
Jeg har skrevet dette på FB i anledning af LA-formandens krav om kommission:
Det kan jeg kun tilslutte mig, ikke kun som forsvarer for Claus Hjort Frederiksen.
Som skrevet af fhv. departementschef Michael Lunn er FE-sagen præget af en næsten ubrudt række af fejlbeslutninger. Hvilket et stort antal andre tidligere departementschefer har sluttet op om.
Sagen involverer grundlæggende demokratiske og retssikkerhedsmæsssige spørgsmål.
En kommissionsundersøgelse kan bl.a. afdække, om Statsministeriet har involveret sig i forløbet med sigtelsen af Claus Hjort Frederiksen på en måde, der ikke harmonerer med Barbara Bertelsens syn på fordelingen af ansvaret mellem ressortministeriet og Statsministeriet. Altså hvor ansvaret entydigt ligger hos førstnævnte. Ansvar og magtudøvelse må følges ad.
FE-kommissionens har krystalklart frifundet de fem embedsmænd, som regeringen i stor hast sendte hjem. Skete de unødvendige hjemsendelser for at forsvarsministeren kunne demonstrere handlekraft? Og er det også forklaringen på den uforståelige accept af tilsynets pressemeddelelse?
U
Jeg har i dag torsdag været til afhøring om den sigtelse, der er rejst mod mig for overtrædelse af straffelovens §109. Det sker på baggrund af det materiale jeg fik adgang til sidste torsdag. Afhøringen viste at der ikke er kommet nyt til, så jeg kan konstatere at det ”er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed. Der er absolut intet med blå briller og skæg.”
Nu skal anklagemyndigheden tage stilling om sigtelsen skal omsættes til en egentlig tiltale. En eventuel retssag kræver at justitsministeren godkender tiltalen og derefter skal Folketingets samtykke gives til anklageskriftet.
Jeg vil igen understrege Grundlovens §57, 2. sætning om ytringer som led i min funktion som folketingsmedlem, hvor Folketinget aldrig giver samtykke. Efter en højesteretsdom fra sidste år bør jeg og min ytringsfrihed i denne sag være beskyttet efter 2. sætning, hvilket i første række beror på Folketingets fortolkning.
Det er uomtvisteligt at regeringens håndtering af sagen har skabt maksimal offentlig interesse om FE`s arbejde og har skabt stor international opmærksomhed om sagen. Det er meget skadeligt – ikke mindst i den aktuelle anspændte situation.
Mandag den 20. december kom jeg kl. 11 hjem efter at have været til massage. Da jeg parkerede bilen og slukkede motoren sprang to mænd ud af bilen og præsenterede deres politiskilte og præsenterede mig for en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 109.
Det var et chok. Jeg har ikke tidligere i mit liv været sigtet for noget strafbart. Denne sigtelse handler om landsskadelig virksomhed med en strafferamme på op til 12 års fængsel. Jeg måtte derfor sørge for at få en forsvarer og tale med ham om min stilling. Jeg talte ikke med andre om det. Efter nytår fortalte jeg det dog til mine to sønner. Men efter nytår steg presset, fordi flere og flere journalister havde opsnappet at der var en sigtelse mod mig. Fredag den 14. januar besluttede jeg via Venstres pressetjeneste at udsende en pressemeddelelse om at jeg er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 109. PET havde tidligere udsendt en pressemeddelelse om andre sigtelser efter bestemmelsen.
Der rejste sig en voldsom reaktion. Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste var anholdt i Kastrup Lufthavn og fængslet og nu er også den tidligere forsvarsminister sigtet. Historien gik verden rundt, men ingen vidste hvad sigtelserne går ud på. Jeg går da ud fra at mine tidligere forsvarsministerkolleger i NATO landene kan have en forestilling om at jeg kunne have solgt hemmelige NATO-papirer til f.eks. russerne eller kineserne. Den samme undren kan mine folketingskolleger have. Har han udleveret hemmeligheder til fremmede magter. Familiemedlemmer og venner i Sverige ringede rystede til mig. Det samme gjorde venner i USA. Men jeg vidste jo heller ikke selv hvad jeg konkret blev sigtet for.
Jeg har derfor opfordret til at sigtelsen mod mig blev offentliggjort.
Jeg har i torsdags for første gang set det materiale som ligger til grund for sigtelsen. Det bevogtes som statshemmeligheder, selvom det ikke er det. Jeg kan konstatere at det er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed. Der er absolut intet med blå briller og skæg.
Om juraen:
§109 angår den, der røber eller videregiver statens hemmeligheder om forhold til andre stater. Bestemmelsen indgår i straffelovens kapitel om ”Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”.
Som folketingsmedlem nyder jeg ifølge Grundloven immunitet. § 57 siger: ”Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.
Det betyder at en eventuel tiltale forudsætter Folketingets samtykke til anklageskriftet. Samtykke efter den generelle bestemmelse i §57 første sætning gives traditionelt altid. For så vidt angår den 2. sætning om ytringer som led i min funktion som folketingsmedlem, giver Folketinget aldrig samtykke. Efter en højesteretsdom fra sidste år bør jeg og min ytringsfrihed i denne sag være beskyttet efter 2. sætning, hvilket i første række beror på Folketingets fortolkning.
En eventuel retssag kræver at justitsministeren træffer beslutning.
Efter 15 år som Rudersdalkredsens folketingsmedlem for Venstre har jeg besluttet ikke at genopstille ved næste folketingsvalg. Jeg har aftjent min værnepligt i Venstre først som partisekretær i 16 år og dernæst minister i 14 år under Anders Fogh og senere Lars Løkke. Det har været interessante arbejdsopgaver og spændende at være med til at lægge Venstres politiske og organisatoriske kurs.
Min kone Christina er alvorligt syg og det vil kræve mere og mere af mig i de kommende år. Og så fylder jeg jo 75 år næste gang.
Jeg har været glad og stolt over at have været kredsens folketingsmedlem. Jeg har med glæde deltaget i kredsens arbejde og deltaget i mange spændende og inspirerende møder. En særlig tak skal gå til kredsens formand Gitte Rasmussen, som har været en stor støtte og inspirator.
Venstre er i fuld gang med det politiske arbejde under Jakob Ellemann-Jensens ledelse. Det går godt, og jeg ved at der bliver knoklet, udviklet politik og sat retning. Det er jeg glad for, og jeg vil fortsat bidrage med alt, hvad jeg kan
Kredsen skal altså nu opstille en ny kandidat, som kan bære faklen videre. Jeg fortsætter i Folketinget indtil næste valgdag.
Forsvarsministeren og statsministeren fjernede højt kvalificerede medarbejdere fra deres stillinger. Herunder departementschef Thomas Ahrenkiel og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Finsen. fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne havde udtalt kritik. Jeg kritiserede dengang forsvarsministeren for at ville demonstrere sin magt ved at fjerne medarbejderne., Hun nedsatte en kommission, som altså i dag er kommet med sin beretning.
Medarbejderne er pure frifundet..
Forsvarsministeren frifinder sig selv for det alvorlige overgreb på de fjernede medarbejdere med at hun var nødt til at fjerne dem fra deres stillinger.
Der er altså medarbejdere som ubegrundet blev fjernet og som fik deres omdømme mistænkeliggjort.. Fy.Føj. minister.
Nu håber jeg ministeren tænker sig lidt om i fremtiden. Og nedtoner sit behov for spille stærk.
Kommunalvalget i går var flot for Venstre. De ”kloge” kommentatorer havde spået Venstre en massiv tilbagegang og lagt i ovnen til at nu skulle Jakob Ellemann fremstilles som den store taber.
Men hvad skete? Venstre holdt skansen med en lille tilbagegang på 1,9% og 35 borgmesterposter og endda en ny regionsformand i Nordjylland. Så nu må de ”kloge” se langt efter de forberedte negative analyser af Venstre og Jakob Ellemann.
Hyldesten af statsminister Mette Frederiksen kan også lægges i skuffen. Hun noterede stor tilbagegang og en tilbagegang, som der kan sættes navn og adresse på nemlig: hende selv. Der er især tale om mink-skandalen og så hele SMS skandalen. Men som sædvanlig så prøver socialdemokraterne at få det hele til at se ud som en sejr. Det viste Mette Frederiksens tale til den socialdemokratiske ”sejrsfest” i Amager Bio.
Venstre flotte resultat skyldes den kraftanstrengelse hele Venstres organisation har præsteret. Jeg er meget imponeret over den beslutsomhed og begejstring der har præget Venstre indsats og ikke mindst Jakob Ellemanns bedrift. At føre kampagne i alle 98 kommuner i landet kræver sin mand/kvinde. Tak og tillykke.
I min kreds genvandt Karsten Längerich borgmesterposten i Allerød. Tillykke. Desværre mistede vi borgmesterposten i Rudersdal. Det var meget uretfærdigt for Jens Iwe har været en god mand for Rudersdal Kommune og sikret en fantastisk højt serviceniveau og en sund økonomi. Det tab af borgmesterposten begræder jeg.
Jeg har ikke tidligere skrevet om minksagen, men den har nu udviklet sig til at blive en demokratisk skandale, som har sat fundamentale retsstatsprincipper ud af kraft, så jeg må råbe vagt i gevær. Sagsforløbet kender de fleste efterhånden. Der var ikke lovhjemmel til at slå alle mink ihjel. Lovgivningen sagde, at når en minkbesætning er blevet smittet, så skal den slås ned og det samme skal andre minkfarme indenfor en radius på 8 km. MEN ikke-smittede besætninger andre steder kan man ikke bare slå ned.
Men det var det Mette Frederiksen forlangte. Alle mink i Danmark blev gasset ihjel. Et helt erhverv lagt i graven. Familiers livsværk ødelagt.
Statsministeren fralægger sig ethvert ansvar. Ingen har fortalt mig noget, siger hun. Men i forskellige notater fremgår at der var et problem med lovhjemlen.
Jeg har i 14 år siddet i regeringens Koordinationsudvalg og set hvor grundigt sager behandles. Så det virker totalt utroværdigt at man ikke i kredsen af berørte ministre og deres departementschefer har haft viden om hjemmelsproblemet og det virker endnu mere uforklarligt at der ikke var en eneste i kredsen som levede op til sit ansvar og sagde: Statsminister! Der er et problem. Vi beslutter noget, som er i strid med Grundloven.
Det er også uforklarligt og uforståeligt at der ikke er en eneste embedsmand i statsministeriet, som rækker fingeren op. Medmindre stemningen i centraladministrationen er præget af angst for at ”lægge sig ud” med statsministeren.
Tilbage bliver at retsstaten er kommet under pres fra en regering og centrale embedsmænd som ikke har som refleks at de ting man foretager sig skal være grundlovsmæssigt funderede.
Statsministeren undskylder sig med at ingen fortalte hende noget og at hun fra starten sagde, at hun ville begå fejl i forløbet. Den form for ansvarsfraskrivelse går ikke. Jeg kan ikke sige til skattevæsenet at jeg får meget travlt nu, så jeg vil begå fejl med min selvangivelse. Den køber skattevæsenet ikke.
Vi kan som samfund ikke holde til at regeringen og de ledende embedsmænd tilsidesætter helt grundlæggende retsstatsprincipper om at indgreb skal være hjemlet i lov og grundlov. Og for det andet at det er en pligt for embedsmænd at reagere, hvis de ser at et forslag eller indgreb savner hjemmel i lovgivningen. Det gælder også i krisesituationer.
