Jeg kender ikke nogen som ikke fordømmer mobberi. Specielt ikke voksenmobberi. Børn ved nok ikke altid hvor ondt det kan gøre. Jeg er helt sikker på at social-og ældreminister Astrid Kragh ved det gør ondt. Ikke desto mindre er hun en af de groveste mobbere, jeg har oplevet. Den det gik ud over var ældreminister Thyra Frank (LA) i VCLA-regeringen. Påskuddet til mobberiet var at Thyra Frank ikke havde et lovforslag på lovprogrammet. Indtil nu har Astrid Kragh heller ikke haft noget. Der kommer så nu et forslag. Men kendsgerningen er at ældreminister Astrid Kragh i den henseende ikke har Thyra Frank meget at høre.
Mobning gør ondt. Det ved jeg også selv fra Thyra Frank. Vi talte flere gange om Astrid Kraghs mobberi. Thyra spurgte hvad hun skulle gøre for det var svært at bære. Med min mangeårige erfaring i politik sagde jeg at hun skulle ignorere det. Det var ikke fordi jeg syntes at det var det bedste menneskelige råd, men min politiske erfaring sagde mig, at det var det nemmeste.
Når nu Astids Kraghs mobberi af Thyra Frank igen kommer i medierne, så håber jeg at Astrid Kragh i dag fortryder hvad hun gjorde. Det er ikke et folketingsmedlem og nu minister værdigt.
Uddrag af min grundlovstale
................
Land efter land lukkede ned.
Og vi lærte at håndtere sygdommen. Vaske hænder, spritte af, bære ansigtsmaske, holde afstand.
Men konsekvenserne blev uhyggelige for mange. Ikke mindst mange ældre blev ramt af isolation og ensomhed. Ingen fysisk kontakt med børn og børnebørn og venner og bekendte. Vi husker alle scener hvor kontakten bestod i at vinke gennem et vindue.
Som tiden er gået ser vi at de unge har mærket den manglende fysiske kontakt med klassekammerater, venner og det sociale liv.
Vi har også set hvordan nedlukningen har ramt mange virksomheder. Butiks og liberale erhverv har båret store ofre. Og nogle har kunnet se deres livsværk ruineret.
Forenings- og idrætslivet har været lukket
Vi har alle været ramt.
Vi har også set at danskenes fornuftige indstilling har betydet at vi er kommet langt bedre igennem krisen end mange andre lande. USA, Brasilien. Mange sydeuropæiske lande og nu senest Indien har vist mange tragedier.
Man kan vel tillade sig at sige at vi i Danmark høster frugterne at et par hundrede års skole-og oplysnings indsats. Og af opbygning af et velorganiseret samfund hvor borgerne generelt udviser en stor ansvarlighed overfor hinanden.
Vi har også oplevet en periode, hvor vores handlefrihed og vores basale rettigheder har været under pres.
Forsamlingsfrihed blev ændret til at vi skulle færdes i såkaldte bobler a 5 personer. Vi skulle gå samme vej rundt om søerne i København. Vi kunne ikke tage til Sverige.
Rejser blev begrænset. Danmark lukkede grænserne. Vi skal bære mundbind. Holder ikke fysiske møder. Vi ses på Teams. Vi kan ikke holde konfirmationer. Kirkegang blev indskrænket. Og vi måtte ikke synge. Foreningslivet i traditionel forstand gik i stå. Mennesker skulle arbejde hjemme. De ældre fik forbud mod at få besøg af deres kære og skulle leve helt isolerede.
Opremsningen kunne blive ved.
Vi har de seneste 16 måneder oplevet flere indskrænkninger af vore frihedsrettigheder end i de sidste 75 år og når krisen er bragt under kontrol så skal vi hurtigst muligt genvinde vor frihed.
I de første hektiske uger i 2020 vedtog Folketinget en epidemilov, som gav regeringen vidtgående beføjelser til at træffe endog meget vidtgående indgreb.
Som tiden gik bredte eftertænksomheden sig hos folketingets partier og loven er erstattet af en ny og mere demokratisk lov som giver Folketinget en stærkere rolle.
Vi har set hvor vidtgående regeringen handlede i mink-sagen. På statsministerens ord lukkede hun for al minkproduktion og beordrede alle mink aflivet. Grundlaget for aflivningen var tvivlsomt. Pludselig blev avlerne og deres familier og følgeerhvervs eksistensgrundlag revet bort. Mange tragedier blev resultatet af statsministerens beslutning.
Grundlovsdag er den årlige festdag. Det er dagen hvor vi fejrer det danske demokrati. Hvor vi fejrer de frihedsrettigheder, som er så vitale for hver eneste en af os.
Det gælder ytringsfriheden og pressefriheden. Det gælder religionsfriheden. Det gælder stemmeretten. Det gælder ligestillingen mellem mænd og kvinder.
Ytringsfrihed er en krumtap i vort samfund. Derfor er internettet en gave til ytringsfriheden.
Men også her er der problemer. I nogle tilfælde udvikler det sig til trusler og mobberi. Man udtrykker sig groft. Her er der et stort arbejde foran os.
Danmark er et af verdens bedste samfund. Vi har et folkestyre, som i kritiske situationer magter at samarbejde. Vi har et af de mest lige samfund. Vi er veluddannede. Vi har et sundhedsvæsen i topklasse. Ældreomsorg. Uafhængigt retsvæsen. Kommuner og regioner med udbredt selvstyre.
Men pandemien har vist hvor sårbare vi er.
Vi har fysisk oplevet vore rettigheder er blevet indskrænket og når den værste pandemi bliver overstået skal tiden bruges til at sikre hver enkelt borgers personlige frihed til at være herre over eget liv.
Det vil være en af Venstres hovedopgaver bredt at sikre større selvbestemmelsesret til den enkelte og til familier. Men også kommuner og regioner skal have større frihedsrettigheder og selvbestemmelse.
Men vore frihedsrettigheder er er ikke hugget i granit. De skal forsvares af hver eneste generation for de er konstant under angreb.
....................
Jeg ønsker alle en god grundlovsdag
Er Venstre forandret? Har vi ændret vor politik? Det spørgsmål er jeg blevet stillet. Mit svar er nej. Vi er stadig partiet, som tager udgangspunkt i det enkelte menneske og den enkelte familie. Mennesket frem for systemet har i mange år været ledetråden for vor politik. Og det er det også nu. Det er derfor valgfrihed optager os meget.
For Venstre er det vigtigt at det kan betale sig at arbejde. Det er derfor vi arbejder for et skattestop, som vi gjorde i Foghs tid. Vi ved jo af erfaring at socialdemokratiske regeringer hele tiden hæver skatterne. Mette F har på knap to år hævet skatterne 39 gange. Også for indvandrere arbejder vi for at integration skal ske via et job. Derfor er det ødelæggende at Mette F hæver kontanthjælpen med 2.000 kr. om måneden. Det fjerner incitament til at tage et job.
For Venstre er det naturligt at kæmpe for dansk erhvervsliv og for virksomhederne i Danmark. Det er jo, når alt kommer til alt, virksomhederne som gennem produktion og salg skaber arbejdspladser og sikrer at der er noget at beskatte, så vi kan sikre ordentlige uddannelser, ordentligt sundhedssystem, ordentlig ældreomsorg o.s.v. For os er det klart at vi skal have en offentlig service som for det første fungerer effektivt og for det andet er skattefinansieret.
Når vi ser på en af tidens helt afgørende udfordringer, nemlig klimaforandringen, så skal svaret findes som en kombination af vækst og jobskabelse. Vi kan sikre løsninger kan medvirke til at mindske udledning af drivhusgasser og samtidig skabe vækst i Danmark og nye grønne arbejdspladser.
Vi fortsætter den stramme og retfærdige udlændingepolitik. Vi fortsætter de sidste 25 års politik, som skal sikre integrationen. Inger Støjberg, som har været med til at fastlægge vor politik forsøger hele tiden at fremstille Jakob Ellemann som en, der har ændret denne politik. Det er ikke rigtigt og Inger Støjberg har da heller ikke kunnet komme med et eksempel.
Igennem de seneste 25 år har Venstres politik været fokuseret på at vi skal række ind over midten. Der ligger vi politisk og det er forudsætningen for at der kan dannes blå regeringer. Vælgere skal flyttes fra rød til blå hvis vi skal se en blå statsminister. Lars Løkke foregiver i dag at han adskiller sig fra Venstre ved at ville arbejde over midten. Det er en falsk fremstilling af forholdene.
Venstre er et internationalt orienteret parti. Vi tilhører og skal forsvare de vestlige demokratier. Vi tilhører EU og vil tilhører NATO. For os er vor sikkerhed og velfærd knyttet til EU og NATO.
Jeg kunne blive ved med at opremse politikområde efter politikområde og forklare kontinuiteten i vor politik.
Venstre står solidt forankret i vor historie og vor politik.
Klart er det at problemstillinger ændrer sig over tid. For halvandet år siden tænkte ingen på pandemi. Heller ikke Venstre. I dag kender vi alle de frygtelige konsekvenser.
Klimaudfordingen er også en ny problemstilling som trænger sig på.
I Venstre tackler vi disse udfordringer med udgangspunkt i overensstemmelse med vore værdier.
Så jeg vil gentage: Venstres værdier og konkrete politik er ikke ændret.
Jeg ved selvfølgelig godt at når man er politiker, så er man fredløs. Klapjagten kører og det må man bare affinde sig med. Gør man indsigelser, så er man bare en klynker, som ikke har noget at gøre i politik. Sådan er vilkårene.
Jeg skriver dette velvidende at jeg nu vil få mange nedladende kommentarer spændende fra at jeg altid har været et dumt svin til at den politik jeg står for er drevet af ondskabsfuldhed. Men jeg gør det alligevel.
Jeg beundrer Venstres formand Jakob Ellemann Jensen for, at han i en svær periode for Venstre og for ham selv, har bevaret roen og værdigheden.
Jakob E. accepterede at stille op som formand for Venstre efter at partiet havde lidt under den opslidende kamp mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. En strid som martrede partiet. Den kulminerede efter valget i 2019, hvor organisationen besluttede at nu havde man fået nok af dem begge. I den situation opfordrede alle Jakob E. til at stille op som formand. Jakob som ikke havde planer om at blive Venstre formand accepterede at stille op. Jakob blev valgt enstemmigt.
Historien herefter kender vi alle. Lars Løkke og senere Inger Støjberg bruger mange kræfter på at underminere Jakob Ellemann. Corona- pandemien medførte undtagelsestilstand i dansk politik, som umuliggjorde normal politik. Og de blå partier – DF, konservative, Nye Bogerlige og LA – ser det som deres chance at bruge kræfterne på at kapre Venstre vælgere og ikke bruge kræfterne på at skabe en slagkraftig opposition til Mette Frederiksen.
Kommentatorer og journalister er i kapløb om at nedgøre Venstres formand. Hertil kommer at Berlingske Tidende, som hævder at være borgerlig, bruger alle spaltemillimeter på at nedgøre Venstre og dyrker hvor enestående statsministeren er.
Dette betyder at de mange politiske udspil, som Jakob E. og Venstre fremlægger drukner i procesbetragtninger. Man interesserer sig ikke for substansen. Interesse har kun pip fra Løkke og Støjberg.
Jakob. Jeg er glad for dit engagement i at føre Venstre igennem krisen. Jeg er glad for din værdige og retskafne tilgang til politik og til samarbejde i Folketinget. Det er for landet og vælgerne trods alt vigtigere hvilke politiske resultater du og Venstre sikrer.
Venstre står bag dig i den kamp.
Politik er ikke kun solopræstationer. Politik, er ikke mindst resultatet af det slid som præsteres i organisationen, i foreningerne, i kommunalbestyrelserne, i regionerne, i folketinget, i EuropaParlamentet og af medlemmerne. I Venstre, som er et udpræget medlemsbaseret parti, ved vi, hvad samspillet betyder for de politiske resultater. Vi har i Venstre erfaring for at kæmpe os ud af kriser. Jeg ved ikke hvor mange gange det er forudsagt i pressen, at vore landsmøder ville være præget af store skænderier, men hvor vi har set at de delegerede og medlemmer har været ansvarlige og optrådt værdigt. Der er en stor ansvarsfølelse i Venstre.
Sidste år fejrede vi vort 150 års jubilæum og i de mange år har der været successer og fiaskoer. Det har vi lært af. Vi ved af erfaring, at når det ser mørkest ud, så er der kun en vej frem og det er sammenhold.
Det er jeg sikker på at vi også vil opleve på det ekstraordinære landsmøde.
Alle os der lægger mange kræfter og timer i Venstres arbejde kan jo ikke ønske andet end fornyet fremgang og at det går godt for Venstre.
Derfor vil landsmødet på søndag være begyndelsen på en vending. I partiets ledelse vil der ikke være stridigheder og Jakob Ellemann og folketingsgruppen vil bruge alle kræfter på at videreudvikle Venstres politik til fornyet fremgang.
Så kære Venstrekvinde og Venstremand nu skal vi vise sammenhold og kampvilje.
For mig har politik altid været en holdindsats. Det er holdet, der sikrer resultaterne. Det er holdet og organisationen bag holdet, det tager det daglige slid. Sådan er det i sport. Sådan er det i virksomhederne. Og sådan er det i politik.
Holdet skal have gode solister, som kan markere, som kan spille, som kan opfinde og som kan ”sælge”. De store resultater kommer dog kun når samspillet fungerer for alle involverede.
Jakob Ellemann er Venstres formand. Han udstikker den politiske kurs og sikrer at det politiske fundament er solidt.
For Venstre betyder Grundlovens frihedsrettigheder meget. Det samme gør retsstatens principper.
Vestre næstformand, tidligere minister Inger Støjberg er af Instrukskommissionen (den om barnebrudene) i dens rapport mere end antyder at Inger Støjberg har givet en ulovlig instruks om at adskille barnebrude fra deres ældre mænd. Kommissionen slår fast at der ikke er givet en direkte ulovlig instruks, men finder at der er givet en indirekte instruks. Jeg skal ikke gå ind i sagen her, men i juridiske kredse er der undren over kommissionens håndfaste konklusioner.
Sagen er nu overdraget til Folketinget og dermed bliver sagen politisk. Et flertal i Folketinget kan beslutte at sagen skal for Rigsretten.
Venstres formand har derfor slået to ting fast. Vi er overbeviste om at Inger Støjberg ikke har givet en ulovlig instruks og skulle sagen så alligevel komme for Rigsretten, stemmer vi naturligvis for at overgive sagen til Rigsretten. Ligesom en domstol kan dømme nogen lige såvel kan den frikende og det vil Rigsretten selvfølgelig gøre, hvis sagen alene er politisk og der ikke er foretaget noget lovbrud.
Det kan der ikke være to meninger om i Venstre.
Det er vigtigt for Venstre at slå dette fast nu og ikke som følge af vi nøler og derfor politisk presses til det.
Vi gør det fordi retsstatens regler også gælder for os.
Det antydes også i offentligheden at Venstre og Socialdemokratiet skulle indgå en aftale om at ”frede” både Inger Støjberg og Mette Frederiksen for det grundlovsbrud hun begik i Minksagen. Jakob Ellemann har klart sagt at sådan spiller klaveret ikke. Vi indgår ikke den slags studehandler. Hver sag behandles for sig.
Jeg er enig i formandens ønske om afklaring. Og derfor støtter jeg også op om ham. Som jeg allerede har skrevet, så er det ham, der er formand - og dermed ligger det også i hans lod at drage de beslutninger, som han mener er bedst for vort parti.
I den her situation har han stået med et svært valg. Men man skal huske, at det her ikke er et personspørgsmål - det handler om Venstre. Og i den forbindelse er det klart, at mistanken til partiet og mistanken mod Inger Støjberg skal vaskes væk.
Det bakket jeg 100 pct. op om.
Nu må regeringschefens hykleri holde op. Vi står med grundlovsbruddet i minksagen, som er den største politiske skandale i mands minde. Nu må SF, Enhedslisten og de radikale leve op til deres parlamentariske ansvar.
I notater, som alle ministre i Koordinationsudvalget og embedsmænd har fået, fremgår at der ikke er lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet og at der derfor skal lovændring til.
Det er ingen undskyldning at man ikke læser notaterne.
Når man husker hvor nidkære de tre partier er over for blå blok ministre - f.eks. Inger Støjberg - så må man forvente samme nidkærhed, når det gælder socialdemokratiske ministre. Jeg går ikke ud fra at der gælder forskellige regler, når det drejer sig om grundlovsbrud.
Husk at vi taler om Grundlovsbrud.
Derfor skal en Kommission kulegrave sagen. Vi kan ikke skabe præcedens for at man kan slippe afsted med grundlovsbrud uden at det som minimum kulegraves til bunds af en uafhængig kommission.
