7. oktober 2019 21:25
Præsident Trumps beslutning om at overlade grænsen mellem Tyrkiet og Syrien til Erdogan er skræmmende. Det betyder at området som bebos af kurderne overlades til Erdogans forgodtbefindende. Kurderne har trukket det store læs i nedkæmpelsen af IS og har lidt enorme tab. Nu kan der vente dem en grum skæbne som tak for indsatsen.
IS er ikke nedkæmpet selvom Trump hævder det. Der påhviler Danmark og Europa en tungt ansvar.
14. september 2019 11:47
Den 21. september holder Venstre ekstraordinært landsmøde. Der er to punkter på dagsorden: Valg af formand og valg af næstformand. Jakob Ellemann er eneste kandidat til formandsposten. Jakob vil blive en god formand. Som næstformand går jeg ind for Inger Støjberg. Makkerparret Ellemann – Støjberg giver den bredde i Venstre, som er nødvendig for at sikre valgsejr også ved næste folketingsvalg
31. august 2019 12:33
Venstres Hovedbestyrelse har i dag truffet en tragisk beslutning om at fratage Lars Løkke muligheden for på et landsmøde at vise hans politiske projekt for Venstres delegerede.
Lars Løkke har i syv år i to omgange været statsminister. Han sikrede Venstre en stor fremgang ved Europaparlamentsvalget og ni ekstra mandater ved folketingsvalget den 5. Juni. Det viser en stor opbakning i medlemskredsen og blandt vælgerne.
Jeg er dybt beskæmmet over processen. Den skader Venstre. Det er ikke i orden at kortslutte den demokratiske proces og ikke overholde vore vedtægter, hvor formanden må kunne få sit mandat prøvet på et landsmøde.
15. august 2019 09:42
Venstres forretningsudvalg havde onsdag aften en lang og grundig drøftelse af opgavefordelingen og ledelsesforholdene i Venstre. Det blev klart slået fast at formanden har ansvaret for det organisatoriske og politiske. Næstformandens opgaver aftales med formanden. I det lys ser jeg intet behov for ændringer i Venstres ledelse. Vi kan nu se fremad og kaste os ud i opgaven som opposition.
11. august 2019 18:05
Venstre er nu klar til at være aktiv opposition. Efter to store valgsejre ved Europaparlamentsvalget og ved folketingsvalget så er vi nu i stærkeste opstilling til at tage kampen op i dansk politik. Vi har opstillet stærke hold begge steder og er klar til at vinde stor indflydelse.
På Venstres sommergruppemøde, som tegner Venstres politiske kurs blev det slået klart fast, at det er partiets formand og statsministerkandidat, som tegner Venstres politiske kurs. Det delte formandskabs tid er forbi.
Lars Løkke Rasmussen har erklæret sig parat til at kæmpe Venstre tilbage til regeringsmagten. Det er jeg meget tilfreds med. Lars er efter min mening den mest erfarne politiker med baggrund i både kommunalpolitik, amtsrådspolitik og ministererfaring som sundheds-, finans- og statsminister. Han er resultatorienteret og kan opvise mange banebrydende resultater i sin karriere. Valgkampen viste også en eminent forståelse for de bekymringer, som mennesker er optaget af og bekymrede over.
Venstre er godt tjent med ham som formand for partiet.
Efter valget og efter dannelsen af den socialdemokratiske regering har der efter min mening været en – man kan vel næsten sige naiv – debat om, at nu skal de blå partier sætte sig sammen og blive enige om hvad den rigtige politik skal være. Vi skal finde midterproportionalen mellem, at vi skal bryde internationale konventioner og sende udlændinge ud af landet (Nye Borgerlige), at vi ikke må samarbejde med De Radikale (DF) og at vi ikke må flirte med tanken om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet (K), og at vi skal finde fælles linje om topskat (LA). Alt dette skal vi gøre nu.
Før valget var opgaven, hvis jeg husker rigtigt, at vi skulle flytte 130.000 stemmer fra rød blok til blå blok for at bevare regeringsmagten. Det erklærede de tre regeringspartier sig enige i. Det var opgaven. I Venstre var det grundstammen i vores valgkamp. Vi lovede skattestop, som rigtig mange midtervælgere er enige i, og vi stillede os åbne overfor, at vi kunne samarbejde over midten også i regering. LA og konservative var hurtige til at genoplive topskatte-debatten. Et emne som efter min mening ikke egner sig til af flytte midtervælgere tilbage. Dansk Folkeparti stod efter en flerårig flirt med socialdemokraterne vanskeligt, men valgte i valgkampen at omfavne Nye Borgerlige og en overgang også Stram Kurs. Hvilket næppe heller var egnet til at flytte midtervælgere tilbage til blå blok.
Så mon ikke blå blok skal bruge kræfterne på at forholde sig til regeringens politik i den daglige praktiske politik og ad den vej opbygge fælles standpunkter til virkeligheden? Det foretrækker jeg frem for en abstrakt CEPOS-øvelse om blå politik løsrevet fra virkeligheden.
Jeg vil også her inden folketingsarbejdet for alvor går i gang lige dvæle ved Dansk Folkepartis nyvundne borgerlige tilhørsforhold. Jeg har nu i et par år fulgt DF`s politik, hvor det var vigtigt at lave forlig med Mette Frederiksen og at bringe regeringen i mindretal. Alle ved, at jeg igennem årene har været varm fortaler for samarbejdet med DF, men jeg har kunnet konstatere, at DF gerne ville bringe Venstre i mindretal og med skadefryd set statsministeren kørt over. Derfor virker det lidt komisk på mig, når vi nu angribes for at svigte blå blok.
Nu skal vi så i gang med arbejdet. Venstre går efter at få indflydelse på udviklingen i Danmark. Det ligger i vort DNA. Vi vil give regeringen modspil. Vi vil også opbygge et samarbejde i blå blok med udgangspunkt i den praktiske virkelighed. I den virkelighed som mennesker er optaget af og bekymret over.
27. juni 2019 22:29
GOD SOMMERFERIE
...mine sidste opgaver som forsvarsminister var NATO-møde i Bruxelles i går og i dag at give stafetten videre til Trine Bramsen med et lykke til på rejsen!
...Forsvarsministeriet har været en god oplevelse. Jeg har værdsat samarbejdet med forsvarets folk, og at have været med til at give forsvaret det substantielle løft, vi bebudede i regeringsgrundlaget.
...Det har glædet mig, at forsvaret ikke er blevet kastebold mellem partierne. Opgaven med at passe på Danmark er for alvorlig til at gøre det til partipolitik.
...Efter i morgen hvor jeg mødes med en Amerikansk kongresdelegation, står den på ferie frem til Venstres sommergruppemøde.
....God sommer til alle Facebook-venner!
6. juni 2019 21:30
TAK FOR DEN STORE OPBAKNING
....af hjertet tak til alle jer, der valgte at sætte kryds ved mit navn og ved Venstre
...jeg ser frem til at tjene vælgerne i Nordsjælland, som Rudersdalkredsens folketingsmand, i den næste valgperiode.
...jeg har sagt tak til alle de frivillige ved en sammenkomst forleden aften, og jeg vil gentage at Venstre er mere end et parti, men en folkelig bevægelse, der lever af de frivilliges store, ulønnede engagement. De aktive er folkestyrets salt.
...jeg er glad for, at vi i Venstre fortsat har et stærkt nordsjællandsk hold på borgen.
...Stor tak også til alle jer, der flittigt har fulgt med her på facebook. Jeres bemærkninger og hilsener har været dejlige at få.
Mvh
Claus Hjort Frederiksen
6. juni 2019 10:27
TAK FOR STØTTEN TIL VENSTRE
.....det har været en lang valgkamp. Jeg har haft lejlighed til at takke alle de mange frivillige i min kampagne. Og jeg vil også takke de mange i Nordsjælland, der har valgt at vise Venstre tillid ved dette valg. En solid fremgang er en forudsætning for at Venstre med styrke kan søge indflydelse i dansk politik.
...imens vi venter på de personlige stemmetal vil jeg også gerne rette en varm tak til alle jer, der har fulgt med på facebook. Det har været en god oplevelse med det store engagement.
5. juni 2019 11:10
FV DAG 30: GRUNDLOVSDAG FEJRER VI DEMOKRATIET
….sidste år talte jeg i Terndruplund, og forinden lød tonerne af “man kan vel ikke gøre for, at man har charme”. Mens Pia Kjærsgaard slog trommen an, fik jeg lov til at holde den. Som I kan se på videoen, var det festligt, og det bliver det også ved dette års grundlovsmøder
....i år falder dagen sammen med valget, men for alle jer, der ikke kan få nok af valgtaler, så må jeg skuffe jer, for min grundlovstale på Brønshøjgaard i Allerød & Carlsminde i Rudersdal her i dag har mest fokus på folkestyret
....her er den:
”Kære alle
For 170 år siden fik vi en fri forfatning. Den fejrer vi i dag.
Folkets frihed markerer vi Grundlovsdag.
Med Grundloven fulgte med tiden folkestyret, som vi kender det. Siden 1901 har parlamentarisme været statsskik, hvor regeringen nok udpeges af monarken, men dannes ud fra, hvordan Folketingets flertal ønsker det.
Og som Folkestyret er Grundlovens kerne, hvad er så folkestyrets festdag? Ja, det er jo netop folketingsvalget, som vi også afholder i dag. Det højeste udtryk for folkestyre. At vi vælger de kvinder og mænd, der skal lede Danmark. Jeg håber på høj valgdeltagelse.
—-000---
Grundlovsdag fejrer vi demokratiet og friheden.
Vi har en høj grad af sammenhængskraft.
I forhold til så mange andre lande, er der mindre forskel på rig og fattig.
For mig er det en selvstændig værdi, at vi har et samfund med en høj grad af lighed, frihed og fællesskab.
Mange misunder os vores samfundsmodel.
Den amerikanske samfundsforsker Francis Fukuyama opfordrede for nogle år siden opfordret alle til at se til Danmark.
For vi altså kan noget helt særligt.
Ikke kun fordi jeg svensk gift, vil jeg gerne brede dette ud til at gælde hele Norden. Her har vi en god samfundsmodel. Med en balance mellem stat og marked. Mellem stat og samfund.
Vi har også noget unikt ved, at vi har en udpræget tillidskultur.
Her burer folk sig ikke inde i lukkede fællesskaber med høje hegn.
---00---
Selvom vi har det godt i vores lille land, fordi vi bygger på frihed og fællesskab, så ser vi alligevel i debatten, at der folk til højre og venstre som udnytter en følelse af, at der er nogen som er blevet glemt.
Jeg tror, at vi kan blive bedre til at anerkende hinanden.
At anerkende den enkelte, har altid været en ledetråd for mig. Men jeg tror, når jeg ser på den måde, debatten kører på, at vi glemmer nogle.
Jeg tror, at vi har glemt dem, der føler sig udenfor. Folk der ikke er akademikere. Håndværkere. Ufaglærte - og det gælder også i offentlige servicefag. Det oversete produktionsdanmark. Ældre.
Og jeg tror ikke, at vi skal undervurdere, at selvom det går godt i disse år, husker folk finanskriseårene og det brede Danmarks angst for egen fremtid og deres børn og børnebørns fremtid. Den angst aflæses i at folk fortsat sparer op i deres boliger, de sparer op i banken og først i de seneste år er begyndt at bruge mere.
Til folk udenfor de store byer har man opfundet det nedsættende "udkantsdanmark", "den rådne banan", og slogans som folk ved ”kakkelbordene”.
Ikke så mærkeligt, hvis nogen føler sig overset.
Hvis vi glemmer indignation over virkelige folks virkelige problemer, så duer det ikke.
For selvom vi har gjort meget i Danmark.
Selvom vi har lyttet til og handlet på folks problemer.Så tror jeg, at vi ikke er i mål.
Det ser vi jo ved, at populister til højre og venstre vinder frem. Dem med de nemme løsninger. Hvor alt kan løses med et fingerknips.
Mange steder i udlandet bliver de store gamle partier, dem der ses som elite- og magtpartier, fravalgt til fordel for populistiske partier.
Populisterne fatter måske nok problemerne derude, men de har ikke løsningerne.
Jeg mener derfor, at det er vigtigt med et Danmark i balance, og at vi tydeligt siger det højt de steder, hvor der er ubalance.
Jeg tror derfor, at et nyt Folketing skal satse endnu mere på fleksibilitet og omstillingsparathed, både på arbejdsmarkedet og i uddannelserne.
Derved kan vi fastholde balancen for vores i det arbejdende fællesskab.
Et særkende ved Danmark, uanset om det er ufaglært eller specialiseret arbejdskraft, er, at vi kan langt mere i bredden.
Langt mere i bredden end i andre lande som USA, hvor folk kun kan en ting. Hvor de folk i USA er udsatte, når de kun kan én ting, kan Danmark løfte sig ved at satse på, at vi fortsat har brede kompetencer. Giver folk muligheder. Igennem hele livet.
Så vi skal anerkende folk. Vi viser den anerkendelse ved at vi forstår folks indignation og arbejder stenhårdt på at finde konkrete løsninger.
Det handler om anerkendelse! At vi kerer os om folk. Da vi i 00’erne lavede sundhedsreform i 00'erne handlede det om fri og lige adgang til sundhedsvæsen uden skelen til tegnebogens tykkelse.
Så når vi slår hårdt ned på ghettoer og parallelsamfund, handler det om at anerkende, at folk vil kunne genkende Danmark.
Når vi burer forbrydere og bandemedlemmer inde handler det om, at vi anerkender folks utryghed, og deres ønske om at kunne genkende vores land.
Frihed og fællesskab er nemlig kun reelt, hvis vi kerer os om alle dem, der oplever, at de er udenfor.
Jeg tror så selv, at en del af svaret er de klassiske venstreslogans: "Mennesket før systemet" og "den enkelte i centrum".
Men det er en opgave, som ikke er begrænset til ét parti, men handler netop om det samarbejdende folkestyre. Og så er vi tilbage ved grundlovsdag, men også ved dagens folketingsvalg.
At vi står sammen om demokratiet. At vi værner om folkestyret ved at tage aktivt del. Og det gør vi i dag ved at gå i stemmeboksen og gøre vores borgerpligt.
For friheden afhænger af, at vi hver især – med et lidt gammeldags udtryk gør vores pligt.
----000----
Friheden handler ikke kun om os selv. Friheden handler både om os og alle de andre.
Det har jeg fået vished for som forsvarsminister i de seneste år, hvor jeg har haft lejlighed til at komme rundt i verden.
Og der har jeg i sandhed lært visdommen i det gamle ordsprog om, at intet menneske er en ø.
Med det ordsprog, intet menneske er en ø, bliver der sagt noget sandt om, hvordan vi som folk og vi som land er omgivet af andre lande, folkeslag og styreformer.
Derfor bør vi også på grundlovsdag, hvor vi hylder friheden, tænke over vores forhold til omverdenen.
Danmarks historie er fuld af eksempler på, at vi har været kastebold mellem stormagterne. Resultatet er, at Danmark har den beskedne størrelse, vi har. Men det har været vores held, at USA siden efterkrigstiden har sat sig i spidsen for at opbygge en international regelbaseret orden, hvor landene arbejder sammen. I ly af de amerikanske sikkerhedsgarantier, har vi opbygget et stærkt europæisk samarbejde, det vi kender som EU.
Med EU har vi skabt et område med frihandel, regler for miljø, bekæmpelse af skattesnyd og hvidvask af penge samt gode mulighed for at studerende kan læse i udlandet, billig telefoni når vi er i udlandet – kort sagt en lang række gevinster at arbejde sammen om.
Hver især har vi lande afgivet noget suverænitet, men til gengæld har vi alle vundet en masse indflydelse og fordele. Ikke mindst frihandel. For eksempel understøtter EU's indre marked ca. hver femte arbejdsplads i Danmark, og sikrer en almindelig dansk familie ca. 65.000 kr. ekstra om året i lønningsposen.
En af de vigtige ting i EU er at få de ydre grænser til at være lukkede; det er de ikke i dag, og derfor har det været nødvendigt med midlertidig grænsekontrol. Danmark bidrager aktivt til det ydre grænseværn, bl.a. i forsvarets bidrag til det såkaldte Frontex-samarbejde. Hvis de indre grænser skal være åbne, kræver det en fast kurs og at Danmark vedblivende vil yde sit bidrag til at værne om de ydre grænser. Sådan ser jeg på det.
EU-landene rykker tættere sammen i forbindelse med, at Storbritannien forlader EU. Det skal vi ikke, men vi skal diskutere Danmarks rolle i EU, og hvad de danske EU-forbehold betyder for os. For mig er det et mål, at Danmark er befinder sig i hjertet af Europa.
Selvom EU har været en kæmpe succes, er det klart, at ikke alt er, som vi kunne ønske os det. Sådan må det være, når der hele tiden skal laves kompromiser mellem lande og partigrupper i Europa-Parlamentet.
Jeg mener derfor, at vi skal blive bedre til at sætte grænser for EU. Et slankere EU på områder hvor landene selv kan, men et stærkere EU, hvor det giver mening. Her er vores grundlov en stærk ramme sammen EUs regelværk.
---000---
Der er mange uroligheder i og omkring vores land, i de her år:
Terror. Syrien. Irak. Afghanistan. Migranter. Nordkorea. Kreml og Putins raslen med sablen. Påvirkningskampagner. Cyberangreb. Brexit. Listen er lang.
Der er nok at være bekymret over. Som Forsvarsminister har det været min hovedopgave at styrke dansk forsvar, både militært og i cyberspace. Det handler om den frihed, vi i dag fejrer.
Med forsvarsforliget tilfører vi over 14 mia. kr. ekstra de næste 6 år. Vi yder dermed vores bidrag til en mere fair byrdedeling, så amerikanske skatteydere ikke skal betale det hele. Vi investerer også i nyt militært isenkram, og vi er med til at løse opgaverne i verdens brændpunkter.
For mig er det vigtigt, at forsvaret bidrager til terrorbekæmpelse ude og hjemme, og at alliancen med USA forbliver hjørnestenen i Danmarks sikkerhed.
Vi skal også i de kommende år mit arbejde med at styrke Danmarks sikkerhed som Østersøland.
Vi er nemlig i de senere år blevet en del af Ruslands øgede aktiviteter i nærområdet. Derfor arbejder jeg ihærdigt på at udbygge forbindelserne med vores NATO-allierede, med USA og med vores venner i Sverige og Finland, så vi tilsammen har en så troværdig afskrækkelse, at Putin holder sig i skindet.
Alt sammen en indsats der handler om, at vi aktivt kæmper for friheden.
Alt det Grundlovsdag handler om.
Alt det vi fejrer i dag.
Alt det vi er samlet om.
Tak for ordet!”
5. juni 2019 06:59
AT PASSE PÅ DK ER EN HOVEDOPGAVE
...Vi har ikke talt så meget om forsvar og Danmarks sikkerhed i valgkampen
...men opgaven består også efter i dag, og jeg er glad for, at vi bredt har samlet os om denne opgave.
...Danmarks sikkerhed og forsvar er nemlig for vigtig en sag til at blive politisk kastebold
...God valgdag!
