11. maj 2020 20:23
I kølvandet på Corona-pandemien og de økonomiske konsekvenser af den, forlyder det- især fra venstrefløjen – at vi på ”den anden side af krisen” vil stå med et helt andet samfund med helt nye spilleregler. Som mennesker vil vi have helt andre prioriteringer og i hvert fald vil de økonomiske sammenhænge være mindre snærende. Vi skal ikke spare. Tværtimod. Arbejdsløsheden skal ikke bekæmpes med reformer, men derimod med Anker Jørgensens og Svend Aukens efterløn eller lignende ordninger, der skal trække mennesker ud af arbejdsmarkedet. Vi skal styre virksomhederne og favorisere dem, der er ”rigtige”. Nogle mener også at det især er den offentlige sektor som skal tilgodeses. Vi skal styrke den kollektive trafik. Vejen ud af krisen er at bruge penge. Ja, sådan ser virkeligheden ud for venstrefløjen. Men er virkeligheden nu også sådan, at de traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft.
Jeg tvivler.
Jeg er godt klar over at det vil vare længe før alt er vendt tilbage til det normale. Det varer nok noget tid inden vi kaster os ud i flyrejser. Vi vil nok ikke tage på krydstogt lige med det samme. Vi vil måske ikke kast os ind i busser og tog, men vil måske foretrække at køre i vor egen bil. Vi vil måske også tænke over, hvad der sker, når pandemien vender tilbage, så vil det være rart at have lidt på kistebunden. Vi vil dog stadig gerne på ferie i Thailand eller til Spanien. Vi vil nok også gerne have en ny bil. Nyt køkken o.s.v.
Grundlæggende vil vi vende tilbage til det samfund vi kender og holder af
Det vil stadig være sådan at penge ikke vokser på træerne. Det kræver et erhvervsliv som kan producere og sælge for at tjene penge og betale skat. Det vil kræve at vi har en stor arbejdsstyrke og dygtige medarbejdere. Det vil kræve at det skal kunne betale sig at arbejde.
Krisehåndteringen har krævet mange penge. Og vi har skullet låne mange milliarder. De skal selvfølgelig betales tilbage. Og det vil stadig være sådan, at långiverne vil se på vores økonomi og om der er styr på den. Långiver vil se om vi opfører os fornuftigt og at vi er konkurrencedygtige. At vi har en stor arbejdsstyrke.
Jeg tror at vi efter krisen, skal vise den samme økonomiske ansvarlighed, som vi gjorde efter finanskrisen. Der vil skulle gennemføres reformer, som sikrer økonomien. Dengang gennemførte vi ændringer i efterlønnen, dagpengene, skatten, vi nedbragte vor udlandsgæld, så vi blev nettogældfrie. Og alt Dette gjorde at vi står med et stærkt økonomisk udgangspunkt for at klare denne krise og kan bruge mange penge for at mildne konsekvenserne af pandemien.
Min forudsigelse er, at det bliver der brug for igen. Synd er det bare at venstrefløjen dengang var imod det vi gjorde for at styrke økonomien. Det er det de nyder de godt af i dag. Men lur mig, de vil også være imod igen, når vi skal genoprette økonomien efter denne krise. Genopretning er og forbliver nok en blå blok pligtopgave.
26. april 2020 19:46
Glædeligvis har Coronadødsfaldene i Danmark ikke været dramatisk høje takket været vor kollektive vilje til at holde den foreskrevne afstand. Jeg må dog erkende, at hverdagen let bliver en trummerum. Den ene dag ligner den anden. Står op. Læser aviser. Ser tv. Går med hundene. Spiser frokost. Går med hundene. Køber ind til aftensmad. Så aftensmad. Ser TV. Går på havnen med hundene Og så er den dag gået. I seng. Næste morgen står op. Læser aviser………
Man bliver heller ikke opmuntret af at se tv og det ser vi ikke for lidt af for tiden. Tænk at vi i USA - verdens stærkeste land militært, økonomisk, forskningsmæssigt og teknologisk – har en præsident som i begyndelsen mente, at det hele er et svindelnummer og et ”hoax” (fupnummer) arrangeret af Demokraterne og nu efter katastrofen er åbenbar, foreslår at vi indtager desinfektionsmidler (rodalon, klorin, håndsprit m.v.) eller installerer UV-lys inde i kroppen. Eller anbefaler malariamidler, som lægerne advarer imod. Og som mest af alt leder efter syndebukke han kan give skylden og som nu går efter WHO. Jeg kan ikke klare det. Det land som vi hælder vort hoved mod er tilsyneladende endt i den rene voodoo mystik. Bolzenaro i Brasilien er tilsyneladende en Trumpklon. Og hvad med Hvideruslands præsident Lukasjenko som har sagt, at hvis man bare drikker vodka og går i sauna, så bliver man ikke smittet.
Herre jemini! Hvad er det, der foregår?
Jeg tænker på de gamle på plejehjem, som sidder helt isolerede. Ingen besøg. Kan i bedste fald se børn og børnebørn gennem vinduet eller fra en altan.
Det værste er dog at der ikke er noget at se frem imod. Ingen ved hvornår situationen ændrer sig. Der gives ingen håb om forandringer. Statsministeren truer med skrappere sanktioner, hvis vi ikke forholder os i ro.
Vi ved også inderst inde, at der ikke er noget alternativ. Der er endnu ikke kommet en behandling, når man er smittet og en effektiv vaccine lader vente på sig.
Men det er vigtigt at vi mennesker får et perspektiv på hvordan vi vil genåbne samfundet. Derfor har Jakob Ellemann ret når han forlanger, at regeringen fremlægger en plan for hvordan og i hvilken rækkefølge vi genåbner. Dem, der skaber indkomst, skal åbne først. Det betyder at restauranter åbner før kommunale kulturhuse og biblioteker. Vi skal jo have skatteindtægter for at kunne finansiere samfundet.
Det er vigtigt at lægge en plan så vi kan se et perspektiv for fremtiden. Og den skal ledsages af en forsikring om at samfundet holder hånden under dem så må vente længere med en åbning.
Vi bør nedsætte en gruppe bestående af virologer, pandemiologer, sundhedsfaglige folk, erhvervsfolk, økonomer som skal fremkomme med en sådan plan. Jeg vil opfordre statsministeren til at tage dette forslag alvorligt. Hendes egne mavefornemmelser rækker ikke.
Jeg tror vi er kommet til et punkt hvor samfundspsykologien kræver at der præsenteres et perspektiv. Ellers bliver det sværere og sværere at opretholde den nødvendige disciplin.
7. april 2020 20:18
Statsministeren lovede at fremlægge en plan for genåbning af Danmark efter påske. Den fik vi ikke. I stedet fik vi vel nærmest en plan der skal sikre fortsat lukning indtil udgangen af august. Statsministeren starter med børnene. Det er en politisk beslutning, siger statsministeren.
I Venstre har vi hidtil bakket op i denne vanskelige situation. Alt andet ville også have været utænkeligt. Vi skal stå sammen i denne krise.
Men statsministeren har ikke givet folketingets partier indblik i de sundhedsfaglige råd som regeringen får fra eksperterne. Nu skal der træffes vigtige beslutninger om hvordan vi vender tilbage til et normalt liv. Derfor må vi i Venstre kræve indblik i de sundhedsfaglige råd regeringen får fra eksperterne. Hvorfor starter vi med børnene og de mindste årgange i skolen og hvorfor ikke de ældre børn. Hvorfor ikke med frisørerne? Hvad er næste skridt og på hvilket grundlag skal disse beslutninger træffes? Hvordan forventer statsministeren at vi skal tage medansvar, når hun ikke vil lade os se beslutningsgrundlaget?
Tager vi beslutningen om at åbne daginstitutioner og skolens mindste klasser, så er den så i øvrigt også en måde at skubbe annvaret væk fra regeringen og lægge det over på kommunerne og på den enkelte daginstitution og skole. Det er et stort ansvar.
Kære statsminister. Nu skal folketingets partier inddrages i processen. Vi har demokrati her i landet. Jeg tror også at det er vigtigt for den brede folkelige opbakning til de nye initiativer at man lægger det sundhedsfaglige beslutningsgrundlag frem.
Vi står overfor flere meget vanskelige måneder. Det vil kræve stort sammenhold. Det er ikke kun de sundhedsmæssige aspekter. Det er også vore arbejdspladser og virksomhedernes overlevelse, som er på spil. Dag for dag forværres situationen for mange små og store virksomheder. Arbejdsløsheden stiger kraftigt. Også her må statsministeren åbne op for inddragelse af partierne,
Det danske samfund er ikke socialdemokraternes alene. Vi andre er her også.
Vi har alle måttet lægge vort vante liv om. Det er pludseligt blevet en farlig verden for hver og en af os. Nu er det ikke kun krig, terrorisme, sult i Afrika som plager verden. Nu er det vor egen hverdag. Man må håbe at der kommer det gode ud af krisen at vi løfter blikket og lægger de sædvanlige daglige brokkerier bag os.
Nu ser vi, at der på trods af alle de fremskridt der gjort i mange år kan ske ting som kan ryste den trygge hverdag.
17. marts 2020 15:03
Når man følger sundhedseksperternes råd og vejledninger om Coronasmitten og opholder sig hjemme og begrænser sociale kontakter, så har man rigelig tid til at gå og reflektere over situationen.
*For det første at bekæmpelse af smitten og smittespredningen har allerførste prioritet. Det er kommet som et chok hvor sårbar menneskeheden er overfor en sådan pandemi. Derfor de mange initiativer om begrænsning af social kontakt, lukning af skoler og uddannelsesinstitutioner og henstillingen om at holde afstand og ikke trænges i tog og busser osv. Vi har også lukket grænserne, så smittespredning yderligere begrænses. Flytrafik er væsentligt indskrænket. Den danske befolkning ligesom i andre lande opfører sig modent og forstandigt og følger stort set råd og henstillinger. Det viser værdien af et samfund, hvor der er tillid til offentlige myndigheder og – tør jeg næsten sige det – til landets politikere på alle niveauer. Vi er forskånet for politikere, der politisk udnytter krisen og som f.eks. i USA udbreder konspirationsteorier om hvem der har starte det. Vi høster nu frugten af generationers kamp for et retssamfund og for det høje velstandsniveau vi har i Danmark.
*Havde vi ikke siden nullerne i Danmark ført en ansvarlig økonomisk politik hvor vi har gennemført reformer, der sikrer den økonomiske holdbarhed, så havde vi ikke den suverænt stærke mulighed for gennemføre de ovennævnte initiativer. Det er velfærdsreformen fra 2006 med gradvis forhøjelse af pensionsalderen i takt med at vi lever længere, det er dagpengereformen i 2010, det er efterlønsreformen i 2011 og det er skiftende regeringers ansvarlige økonomiske politik med stærk konkurrenceevne, nedbringelse af statsgæld, så nettogælden i dag er bragt ud af verden, der sikrer Danmark den stærke position. Vi har nedbragt underskud på de offentlige finanser. Alt det arbejde i de sidste to årtier høster vi nu frugten af i dag. Det gør, at det ikke er Danmarks økonomi, der bremser nogle initiativer for at bekæmpe Coronasmitten. Vi kan i Venstre med tilfredshed konstatere at det ikke mindst er vore regeringsår, som bærer frugt.
Der kommer en tid efter Corona. Det kan vare længe og tror jeg desværre længere end statsministeren forestiller sig. Det betyder, at tusindvis af arbejdspladser og virksomheder risikerer at forsvinde, hvis vi ikke sætter fuld damp på kedlerne for at undgå tab. Ikke mindst de mindre virksomheders og enkeltmandsvirksomhedernes overlevelse kræver mange, mange penge for at holde hånden under dem. Det er vort fælles ansvar at sikre arbejdspladser og virksomheder. Pengene er ikke problemet. Jeg vil derfor opfordre regeringen til ikke at sidde og fedte med pengene og den må opgive ideologiske mærkesager som ikke er økonomisk fornuftige. Det være sig Arnes tidligere pensionering. Vi har i forvejen et fornuftigt førtidspensionssystem. Man kunne for så vidt også nævne minimumsnormeringerne. Alle ressourcer skal bruges på bekæmpelse af Corona og det skulle nødig være sådan at penge man bruger til dette gør, at vi kan gøre mindre for at redde arbejdspladser. Det skulle jo nødig blive sådan at arbejdsløse forældre får mere end rigelig tid. Min opfordring er at regeringen ikke agerer som om alt om Corona forsvinder om nogle uger. Regeringen skal derfor langt mere end hidtil tilkendegivet hoste op med støtte til virksomhederne og dermed arbejdspladserne. Vi skal komme ud af krisen med levedygtige virksomheder. Det er trods alt det vi lever af – nu og i fremtiden.
*Vi har i et par generationer levet med konstant fremgang og en forestilling om at samfundet har råd til alt. Coronakrisen viser at meget kan ændres på kort tid og derfor er vi nu tvunget til skarpe prioriteringer. For mig er læren af Coronakrisen at Danmark fortsat skal satse på stærke virksomheder og de mange medarbejdere. Vi skal fortsat værne om velfærdssamfundet. Vi skal styre udgifterne stramt og sørge for at nedbringe vor gæld, så vi netop står rustet til fremtidige lignende situationer.
6. marts 2020 16:51
Hvis du ikke er med os, så er du imod os! Sådan synes Socialdemokraternes indstilling at være til embedsmændene i centraladministrationen. Det blev understreget med eftertryk da pressechefen i Finansministeriet for et par dage siden forlod sit job med følgende ord: ”Jeg kan bare sige, at det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel Socialdemokrat”.
Socialdemokraterne lider af en blanding af magtfuldkommenhed og paranoia. Efter at de i juni vandt regeringsmagten har de skiftet ud blandt ledende embedsmænd, de har indsat en hær af partikammerater i embedsmandsstillinger som pressechefer udover de personlige rådgivere, som de medbringer og de har placeret en partisoldat som stabschef i statsministeriet med sæde i regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg.
Det ligner et opgør med det embedsmandssystem med neutrale embedsmænd vi har haft i generationer. Et system som vi med rette har været stolte af i Danmark. Uanset hvem, der har regeringsmagten – Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale – så har vi et loyalt embedsværk, som betjener regeringen. Og som Folketingets partier har haft tillid til. Et system, som jeg har været stolt af og som har været et vigtigt element i folkestyret.
Mette Frederiksens magtkoncentration har været beundret i pressen, som noget helt enestående. Aldrig tidligere har vi set noget mere professionelt lederskab.
Først forlangte de et opgør med Finansministeriets regnemetoder og modeller. De regnemetoder man benyttede tog ikke tilstrækkeligt hensyn til socialdemokratisk politik. Der er brug for at vise at socialdemokratisk politik med flere penge til socialdemokratiske mærkesager er en stor gevinst for samfundet. De metoder Finansministeriet hidtil har benyttet har været baseret på evidens/dokumentation for virkningen, men nu skal der nye boller på suppen.
Det er der så sandelig også kommet. I forhandlingerne om et nyt kommunalt udligningssystem har den socialdemokratiske spinhær planlagt at lække angreb på Venstre, medens vore forhandlere sidder i fortrolige samtaler med finansminister og social-og indenrigsminister. Planen blev afsløret. Det har dog ikke stoppet den socialdemokratiske spinhær. Nu lækker man åbenlyst papirer fra forhandlingerne om hvad der siges bag de lukkede døre. Finansministeren har efter afsløringen måtte krybe til korset og sige, at det der står i det lækkede papir aldrig er blevet sagt. Og for at vise, hvor forargede de er, så har de anmeldt det til politiet. Formentlig velvidende at det kommer der ikke noget ud af.
Nej, det er ikke fremragende politisk styring. Det er at spille hasard til menneskers tillid til vort demokrati.
24. februar 2020 14:32
Socialdemokratisk magtfuldkommenhed viser sig igen under udligningsforhandlingerne. Først tror man at kunne slippe afsted med en reform uden at ville vise de bagvedliggende beregning og nu vil man forhandle med Venstre samtidig med at papirer fra forhandlingerne skal lækkes for at hænge Venstre ud. Det er et uhørt tillidsbrud.
Når man starter realitetsforhandlinger så er man i en fase, hvor partier skal give indrømmelser for at nå en aftale. Der stilles spørgsmål hvad nu hvis vi opgiver vort krav om...Hvilke konsekvenser får det. Embedsmændene beregner og leverer notater. Hvis de spørgsmål og svar skal bruges til at svine forhandlingspartneren til så tro mig, så vil det blive svært for Mette Frederiksen at få aftaler i stand.
Strategien fra S er klar: s har præsenteret sit udspil som en Robin Hood. Tage fra de rige kommuner og give til de fattige. Forhandlingsnotaterne fra forhandlingerne med Venstre skal vise Venstres omvendte Robin Hood. Tage fra de fattige kommuner og give til de rige.
Føj for en forhandlingsstrategi. Der er ingen vej udenom en uforbeholden undskyldning og klar tilkendegivelse fra statsministeren.
Godt at denne ulækre forhandlingstaktik er kommet frem i lyset.
17. februar 2020 10:17
Nu må Mette Frederiksen og regeringen opgive dette skændige spil om udligningsreformen og lægge kortene på bordet. Det er ikke nok at fremlægge en konklusion om at socialdemokratiske kommuner skal have flere penge og Venstre-og konservative kommuner skal betale. Ja, selv en række socialdemokratiske borgmestre kræver kriterierne lagt frem, så vi alle kan se hvor det er regeringen fifler.
Kære socialdemokrater også for jer gælder de demokratiske spilleregler om åbenhed, så vi alle kan se hvilke knapper i skruer på.
Erkend nu at jeres snedige taktiske spil er mislykkedes. Læg nu kendsgerningerne frem.
27. januar 2020 22:26
Jeg er netop kommet hjem fra mindehøjtideligheden for Holocaust ofrene. Det er i dag 75 år siden Auschwitz blev blev befriet. Hver gang jeg hører de overlevendes beretninger om rædslerne bliver jeg følelsesmæssig dybt berørt. Hvordan kan mennesker begå disse uhyrlige forbrydelser og hvordan kan en hel stat organisere rædslerne?
Jeg bliver også rasende,når jeg ser idioter, som opildner til antisemitisme i Danmark, i Europa, ja hele verden.
Vi må ikke glemme glemme Holocaust. Hver generation må kæmpe for at rædslerne ikke gentager sig.
1. januar 2020 17:37
Jeg vil gerne ønske alle et godt nytår. Udfordringerne i verden står i kø. I Danmark har vi også udfordringer, men de er heldigvis af en sådan størrelse at de kan overkommes. Bredt samarbejde i Folketinget vil bringe os et godt skridt på vejen. Mit håb for 2020 er et bredt samarbejdende folketing.
Desværre fravalgte Mette Frederiksen det brede samarbejde. Hun satser ensidigt på rød blok. Men det skal ikke få os i Venstre til at afstå fra at arbejde for brede politiske løsninger. Der har siden valget været en debat om blå blok. Partilederne i blå blok har brugt mange kræfter på at kritisere Venstre. Men Venstre er ikke blå bloks problem. Venstre er derimod blå bloks muskel. Jeg er enig med Jakob Ellemann om at blå bloks ledere fremfor at hakke på Venstre skulle passe deres egen forretning. Jeg kan ikke lade være at trække på smilebåndet, når Kristian Thulesen Dahl slår sig op som indbegrebet af borgerlighed. Var det ikke netop ham, som gjorde det til en disciplin at bringe Løkkeregeringen i mindretal gennem sit samarbejde med Mette F. Men fra nu af gælder det altså det borgerlige. Hvor mon det så efterlader Arne og hans pension?
Imens har Mette F. kunnet udstede valgløfte på valgløfte. Men hvordan er det så gået med at levere. - I stedet for at mindske uligheden, så stiger den som følge af finansloven. Hvad med løftet om at skatten kun skal stige for de 5% rigeste, så sikrer finansloven at næsten alle skal betale mere. Alle bliver altså fattigere. Hvor er de lovede pædagoger henne? Skal loftet over kontanthjælp og integrationsydelse fjernes? Hvor er de 1.000 ekstra sygeplejersker? De sparede 3 mia. kr. på konsulentydelser som skulle gå til øget velfærd synes glemt. Kommer der en plan for de lovede nærhospitaler og nærpolitistationer? Hvis ikke udviste udlændige ska være på Lindholm, hvor skal de så være? Spørgsmålene hober sig op og det gør de manglende svar også.
Det er tid for nytårsforsætter. Lad det være, at vi holder de løfter vi giver.
10. december 2019 18:39
Rigsrevisionens afsløring af svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse har med berettigelse vakt vrede og forargelse. Svindel er svindel og svindlerne skal retsforfølges. Samtidig skal systemerne i det offentlige være sådan indrettet at en og samme person ikke kan købe og anvise betaling. Der skal være mindst to til at gennemføre brug af offentlige skattekroner. Svindel er en sag for politiet. Sikker omgang med skatteydernes penge er en både politisk og ministeriel opgave. Vi skal imidlertid også huske på at langt de fleste medarbejdere i forsvaret er dedikerede og pligtopfyldende mennesker, som dagligt passer deres job hvad enten det er her i landet eller som udsendt fjernt fra Danmark. Jeg vil gerne udtrykke min respekt for vore soldater og øvrige medarbejdere i forsvaret og departementet. De gør et godt arbejde og de må ikke mistænkeliggøres.
